Hypotesedannelse

Info om forløbet

Hypotesen står centralt i naturfag. Men hvad er en hypoteser i forhold til f.eks. et gæt, en formodning, en forventning eller en tro? Vi bruger nemlig ofte ord som ’jeg gætter på at’, ’ jeg formoder at’, ’jeg forventer at’ eller ’jeg tror at’, og kalder det måske i daglig tale for at vi har en hypotese. 

Hypotesen er en foreløbig antagelse, altså et forslag til en forklaring på noget. Det er derfor ikke den absolutte sandhed om virkeligheden. Den naturfaglige hypotese er nemlig en naturfaglig  

påstand, hvor vi ikke er helt sikker på at den er sand, fordi den siger mere end der umiddelbart kan observeres. Fra den naturfaglige hypotese skal der også kunne udledes logiske konsekvenser, der kan ‘testes’. En hypotese vil ofte danne grundlag for en undersøgelse der søger at efterprøve den. 

Hypotesedannelse består af to moduler

Jørgen.jpg
 

Info om underviseren

Jørgen Løye Christiansen er lektor ved læreruddannelsen på University College Absalon.

Han er cand.scient. i geologi og geografi fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet og har undervist på læreruddannelsen i over 20 år, fortrinsvis i geografi og natur/teknologi.

Han har siden 1999 været involveret i talrige faglige og pædagogisk/didaktiske forsknings- og udviklingsprojekter både som almindelig deltager, men i høj grad som projektleder. I de senere år har forskningsprojekterne koncentreret sig om modellering, det naturfaglige kompetencebegreb, samt naturfagsdidaktik generelt

Jørgen er forfatter til en lang række af faglige artikler og lærebøger til brug i folkeskolens geografi- og natur/teknologiundervisning.

Bliv inspireret til at anvende hypotesedannelse i undervisningen med disse SNL-undervisningsforløb

Vejret omkring mig

Livet i skoven

Den mystiske måne

Energi skal der til

Infektionssygdomme og sundhedsteknologi

Og der blev lys …

Energiforsyning nu og i fremtiden